Tilbage til forsiden
Udstyr fra top til bottom
Produkt
Hvilken størrelse kondom skal du bruge

Hvilken størrelse kondom skal du bruge

Det er ikke kun længden, der tæller - omkredsen på kondomet er det vigtigste for komfort, sikkerhed og nydelse. Et kondom, der passer rigtigt, føles bedre og beskytter bedre.

Mål din penis - det vigtigste er omkredsen

For at finde den rigtige kondomstørerlse, skal du måle penis når den er stiv (Erigeret). Brug helst et målebånd, snor eller papirstrimmel, og mål:

  • Omkredsen (mest vigtigt): Mål rundt om det tykkeste sted på skaftet
  • Længden (sekundært): Mål fra roden til spidsen (På oversiden af penis)

Hvis du bruger en snor eller papirstrimmel, kan du markere på det med en kuglepen, og efterfølgende måle det i flad tilstand efterfølgende.

Find din kondomstørrelse ud fra omkredsen

Penisomkreds (omkring skaftet) Anbefalet kondomstørrelse Nominel bredde Beskrivelse
Under 10 cm Small 47–49 mm Velegnet til dig med en smallere omkreds – giver bedre pasform og komfort.
10–11 cm Standard / Slim fit 49–52 mm Let tilpasset kondom, der stadig sidder tæt og sikkert.
11–12 cm Standard / Regular 53–55 mm Den mest almindelige størrelse – passer de fleste med gennemsnitlig omkreds.
12–13 cm Large 56–57 mm Til dig der oplever, at standardkondomer strammer eller er svære at rulle på.
Over 13 cm XL / King size 60 mm og op Ekstra rummelige kondomer til dig, der har brug for mere plads og komfort.

*Nominel bredde er bredden på kondomet, målt fladt. Det er ikke det samme som penisens omkreds, men bruges som standardmål i branchen.

Prøv dig frem - det er helt normalt

Selv med målinger kan det være nødvendigt at prøve forskellige mærker og typer. Forskellige kondomer strækker sig forskelligt, og nogle føles derfor mere tætsiddende end andre.

Hvorfor er størrelsen vigtig?

  • For lille kondom: Føles ubehageligt og strammende, og der er større risiko for at det springer
  • For stort kondom: Kan glide af under legen
  • Den rigtig størrelse: Føles mere naturligt og bliver hvor det skal - og du slapper mere af, hvis du ved at kondomet bliver hvor det skal - og så kan du nyde mere