Tilbage til forsiden
Udstyr fra top til bottom
Produkt
25 år med stolthed, kvalitet og åbenhed

25 år med stolthed, kvalitet og åbenhed

Homoware er en af Danmarks ældste, stadig eksisterende webshops – og vi har været her siden år 2000, hvor e-handel så noget anderledes ud end i dag.

Dengang foregik det hele lidt mere langsomt: Man bestilte sine varer online, fik tilsendt et girokort, betalte manuelt – og først derefter blev ordren sendt afsted. En verden til forskel fra i dag, hvor du blot skal betale online inden kl. 18:00, så sender vi samme dag – og i mange tilfælde har du pakken allerede næste dag.

Et passioneret projekt – drevet af fællesskab

Homoware har igennem tiden været drevet af tre homoseksuelle par, der alle har haft samme mission: At skabe et trygt og åbensindet univers, hvor LGBTQIA+-personer (og alle andre) kan finde kvalitetsprodukter til fair priser – uden skam, og uden fordomme.

Stifterne, Troels og Ole, åbnede Homoware i 2000 og drev det i ni år. De lagde fundamentet for et brand, der satte frihed, seksualitet og tilgængelighed i centrum.
I 2009 tog Mads og Dennis over og videreudviklede platformen. De stod blandt andet bag den første grafiske opdatering af webshoppen og introducerede både en svensk og en engelsk version af siden.

Siden 2011 har Henning og Michael stået bag Homoware. De har løftet designet til et moderne niveau, oversat siden til finsk, og satset stort på synlighed og tilstedeværelse ved events – bl.a. Copenhagen Pride og Aarhus Pride. I 2015 åbnede de også vores fysiske butik i Studiestræde, i hjertet af Københavns Gaybourhood.

En butik med historie – og fremtiden i sigte

Fra girokort til same-day shipping. Fra en lille webshop til Danmarks største udvalg af fetish-tøj og gear. Fra en idé til et community. Vi er stolte af, hvor langt vi er kommet – og vi glæder os til de næste 25 år med dig.