Tilbage til forsiden
Udstyr fra top til bottom
Produkt
🌈 Homoware i Pride-ugen

🌈 Homoware i Pride-ugen

I Pride-ugen har vi en række spændende arrangementer i Homoware – både i og uden for vores normale åbningstid.

Du kan deltage i vores Safe Spaces efter lukketid, blive klogere på puppy play, prøve kræfter med reb eller deltage i en åben samtale om trans pleasure og kink. Derudover får vi besøg af Kink3D, som tilbyder personlig fitting af chastity-bure i butikken.

💬 Safe Spaces hos Homoware

Safe Spaces er arrangementer, som vi afholder i butikken efter lukketid. Her skaber vi en afslappet og mere intim ramme, hvor vi fortæller, underviser og afholder workshops om forskellige former for kink.

Hver aften har et bestemt tema, som vi går grundigt i dybden med. Det er her, du kan stille helt specifikke spørgsmål, dele erfaringer og lære mere om vores fælles kinks i trygge og uformelle omgivelser.

Tilmelding sker via mail til info@homoware.dk. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, og da vi kun har et begrænset antal pladser i vores lille butik, anbefaler vi, at du tilmelder dig hurtigst muligt.

Tirsdag den 11. august kl. 19.00–21.00

🐾 Puppy Play Space

Der er hundetræf i butikken!

Er du nysgerrig på, hvad puppy play er, er dette aftenen for dig. Vi starter med en fælles samtale om, hvad puppy play indebærer, hvordan det kan se ud i praksis, og hvilke forskellige roller og dynamikker der kan være en del af legen.

Derefter bliver der mulighed for social leg og puppy-bowling med en lille præmie til vinderen.

Arrangementet henvender sig primært til nye pups og til dig, der overvejer, om puppy play kunne være noget for dig.

Aftenen faciliteres af Ronnie.

Onsdag den 12. august kl. 19.00–21.00

🪢 Reb for begyndere

En aften for jer, der gerne vil lære mere om rebleg, men måske ikke helt ved, hvor I skal begynde.

Vi gennemgår grundlæggende sikkerhed, giver inspiration og lærer jer en eller to bindinger, som I selv får mulighed for at prøve.

Vær opmærksom på, at arrangementet som udgangspunkt kræver, at I tilmelder jer to personer sammen: én, der binder, og én, der bliver bundet.

Har du ikke en partner at deltage sammen med, er du stadig velkommen til at skrive til os. Vi kan dog ikke garantere en plads, da tilmeldte par vil blive prioriteret.

Rebleg kan være en fantastisk måde at lære et andet menneske bedre at kende på. Tag derfor din partner, bolleven eller platoniske ven med, og giv det et forsøg.

Torsdag den 13. august kl. 19.00–21.00

🏳️‍⚧️Åben samtale om trans pleasure og kink

Denne aften er for transpersoner i alle afskygninger og handler om mødet mellem kønsidentitet, nydelse og kink.

Hvordan kan kink lege med køn? Hvordan kan kønsbekræftende kink se ud? Og hvilke trygge rum og fællesskaber findes der?

Aftenen afholdes som en åben samtale, hvor du får mulighed for at dele dine egne oplevelser, erfaringer, tanker og bekymringer – uanset hvor meget eller hvor lidt erfaring du har med kink.

Fredag den 14. august kl. 11.30–20.00
og lørdag den 15. august kl. 15.00–19.00

🔒 Personlig Kink3D-fitting

Kink3D er en af de førende producenter af chastity-bure og er kendt for sin høje kvalitet, gennemtænkte pasform og mulighed for at sammensætte et bur, der passer til den enkelte bruger.

I forbindelse med lanceringen af Kink3D hos Homoware får vi besøg af deres repræsentant Chris, som kan hjælpe dig med at finde den rette model og størrelse.

Er du nysgerrig på chastity, skal du have dit første bur, eller overvejer du at opgradere dit nuværende, er dette en oplagt mulighed for at få personlig vejledning og blive fittet korrekt.

Arrangementet kræver ikke tilmelding. Du kan blot komme forbi butikken i det angivne tidsrum og få hjælp af Chris.

Alle arrangementer afholdes hos Homoware i Studiestræde 26, København K.